Nyheder

Jeg "adopterede" i sommeren 2013 en sibirisk skovkat fra nogle bekendte, som skulle skilles. Han var 5 år og vant til at være ude.
Han kommer desværre ved et uheld til at komme ud, før han helt var faldet til hos mig og kan ikke finde hjem. Det sker den 17 juli 2013. Jeg leder alle steder, sætter efterlysningsplakater op og får et utal at henvendelser men hver gang jeg kommer derhen, hvor han er set, er han væk.
Som månederne går, begynder jeg at miste troen på, at jeg får ham hjem igen. Min fornemmelse er, at han er i live og har det fysisk godt men savner sin base.
Den 20. november 2013 bliver jeg ringet op (af den dyrlæge, jeg selv bruger), som spørger om jeg har en skovkat?
Han er fundet i god behold af en kattevenlig kvinde, Camilla, som jeg taler med i telefonen, da hun stadig er til stede hos dyrlægen.
Vi aftaler, at hun tager ham med hjem og at jeg henter ham hos hende ligeså snart, jeg kan køre fra job.
Hos Camilla ligger han og sover på sofaen med hendes 3 maine coon katte gående omkring:)
Jeg er ovenud lykkelig over at få ham hjem og kan næsten ikke tro, at det kan være sandt, at han har klaret sig på egen hånd i 4 måneder - han er i fin stand, dog har han fået lopper og orm, men det er det mindste, så han har i høj grad formået at finde og jage føde.
Den første uge hjemme igen, sov han som aldrig før. Nu havde han været i alarmberedskab i 4 måneder, så der skulle slappes af.
Han er faldet rigtig godt til sammen med min ældre hankat Oliver. Jeg er yderst taknemmelig over, at det hele fik en lykkelig udgang.
  
Pia Poulsen